THOSE LABELS

Sille som vi alle kender som Sillewho, publicerede i tirsdags et meget lækkert og velskrevet indlæg omkring alle de dyre ting, vi alle går og drømmer om, og at det er så pisse svært at være selvsikker nok, til at hvile i sig sjæl, og hvad man selv godt kan lide. Da jeg netop havde læst den sidste sætning af indlægget, brugte jeg resten af min aften på at fundere over, hvorfor det er, at for eksempel Eames stole er så fandens populære? Ok, ok – jeg vil selv gerne eje en, og jeg synes, de er pisse lækre – men er det kun fordi, at de koster en stor sum penge? Eller fordi det ser bedre ud, når man poster et billede, hvor man sidder i en designerstol? Du skal ikke spørge mig, for jeg ved det ikke. Jeg vil hellere end gerne bruge penge på sådan en stol. Hvis jeg altså havde de penge. Jeg kunne dræbe for en Balenciaga City, både på grund af at den er pisselækker, men også følelsen af når man går i byen, og man ser folk anerkende ens hår, sko eller outfit. Det er en fantastisk følelse, der giver en lysten, til at købe endnu mere. En anden ting er, at uanset hvor meget jeg gerne vil bruge 10k på en taske, har jeg simpelthen ikke penge til det. Hvis det stod til mig, ville jeg lige nu, hellere købe ti basic-tees fra H&M end én fra Acne, eller T by AW. Selvom jeg ved, at jeg ville blive tyve gange mere glad for den ene. Hvis man prøver at tænke over, hvor mange penge man har brugt i H&M. Det er i hvert fald firecifret for størstedelen. Mange af de poser med nyt tøj, jeg har gået rundt om armen med, kan jeg ikke helt se i mit skab. For selvom at mærketøj er det dyreste, følger kvaliteten jo med – en striktrøje kan hurtigt blive dyr, hvis du vil have den i mere end én vinter. Den følelse af en striktrøje du trækker over hovedet, gang på gang – også selvom den var dyr – er lidt lækrere end en fra H&M, du fandt på tilbud til 120kr, som til gengæld ikke er så lækker efter to gange i vask.

Det her har nok set sådan lidt dobbeltmoralsk ud – men det er nok inderst inde fordi, jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal synes. Hvad betyder mærket i nakken for jer? 

No comments:

Post a Comment