Showing posts with label thoughts. Show all posts
Showing posts with label thoughts. Show all posts

TALKING ABOUT STANDING OUT

Klokken er nu ved at være mange, og jeg scroller ned af min facebook-side. Jeg spotter et nyt indlæg på Costumes webside, og jeg trykker ind for at læse det. Det handler om noget der hedder Normcore. Hvilket er en ny tendens der består i, at være så enkel og anti-opmærksomhedskrævende med sit tøj - som jo hvad jeg vil sige, er en provokation til mode. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om det. Jeg har absolut intet imod dem der bare følger med det normale - det må man sku selv om. Jeg føler bare selv, at det sjove, og det jeg elsker ved mode er, at det ikke gør noget om man skiller sig lidt ud. Når jeg går rundt på gangene omkring min årgang (8. klasse - den dømmende årgang... ;D), kan jeg da også mærke, at der er nogle der tænker, hvad fanden det er hun har på? Og det går nok også - jeg har tidligere haft svært ved at turde tage det tøj på, som jeg har haft lyst til at tage på. Det er meget fedt, i hvert fald for mig selv, at jeg bare ikke giver en fuck til dem der tænker at jeg har mærkeligt tøj på. Men, er det ikke også det moden er om? At være lidt mærkelig, at skille sig lidt ud, og at gå i det tøj, man har lyst til? Sådan forstod jeg det i hvert fald. Hvad tænker I? Det kunne være fedt, hvis vi fik en lille debat i gang? Nu må vi se. Jeg håber, I har lyst til at dele, hvad I tænker! //L.

This is a danish post - sorry, if any of you were reading my english translation. You can translate it on google, if you want to!

SUMMERPLANS

Noget om mine sommerferie-planer og -drømme. 
Ligesom sidste år skal jeg afsted i cirka tre uger til verdens skønneste land, Kroatien. Åh, der er dejligt. Jeg ser frem til lækre temperaturer, god mad, og at få slappet max af.
Igen i år skal jeg afsted til Tversted oppe i nordjylland for at spendere en lille uge sammen med disse skønherligheder her. Billedet er et år gammelt - ingen af os ser sådan ud mere (heldigvis)....
Jeg drømmer om at få skudt en del lækre billeder på min ferie og at få en lækker kulør. Og så at sejle på en båd. Sidstnævnte må jeg vente med lidt, tror jeg...

Dette var sådan cirka mine sommerplaner. Jeg glæder mig sådan til at få tid til alt det, jeg ikke ellers får tid til. Jeg vil gerne tegne noget mere, få en rigtig god kulør, lave noget mere mad, finde ud af alt det der følger med til den nye skolereform (som jeg bare overhovedet ikke har overskud til, at skulle tænke på), lave en masse indlæg - summa summarum; jeg vil have en god sommer. 10 dage endnu. Kom så sommerferie!!! //L.



FALL IN LOVE WITH YOUR LIFE

"Fall in love with your life". Pissevigtigt at huske egentligt, når det kommer til stykket. Hvad enten du lever i Hellerup og går rundt med Balenciaga tasker og hvad ved jeg, eller om du bor i downtown Vanløse (som jeg kalder mit hood) og knokler for at få råd til café-ture, bør og skal man være helt vildt overdrevet monster glad for sit liv. Ej okay. I forstår pointen, fordi jeg er sikker på, I har hørt den skide tale en milliard gange af diverse psykologer, skolelærere, forældre og så videre. Men jeg kan i hvert fald godt lide tanken. Billedet har jeg har selv lavet, og idéen er fundet på tumblr. Det er så nemt og det pynter så smukt på mit nye værelse. 
Husk at stille spørgsmål til min spørgerunde lige HER & så bør I også høre den sang lige HER, fordi jeg synes, den er pisse god! 

IN A BUBBLE OF HAPPINESS

Jeg er så glad for tiden. Jeg har det som om, jeg svæver i en lille sæbeboble. Vejret har været så dejligt, og i går gik jeg en tur ned ved damhussøen, mens jeg drak te, hørte lækre melodier og spiste hjemmelavede chokorug - de blev meget gode, skal jeg hilse og sige!
Forresten har jeg købt nye jeans! De er fra Vero Moda, hvor jeg ellers ALDRIG køber tøj, og så er de blå. Jeg har længe haft et godt øje til blå jeans, og da jeg spottede dem på fisketorvet, da O, J, M og jeg skulle se Divergent, måtte de med hjem. De koster 259 bobs, hvis de skulle have interesse. Den manglende aftagen er et tegn på, jeg er meget glad for dem. ;D

I fredags fik jeg, som skrevet, endelig set Divergent, og suk, hvor er filmen god. At se Divergent resulterede også i, at jeg nu crusher Theo James for vildt! Han er så dejlig, åhh!! Og ikke nok med det, synger han åbenbart også, og det lyder herre fedt! I kan bl.a høre ham HER og HER. Nu sidder jeg så på tumblr for at kigge på billeder af ham i bar overkrop.... Jeg håber, I har det godt (og at I har andre blogs at læse end min, da kvaliteten her er lig nul). Vi ses snart, de damer.

SPRING ON BUGDET

Untitled
H&M JAKKE OG SKJORTE, ZARA JEANS
Disse tre items kunne jeg godt bruge - og til forskel for mange andre cravings, virker disse ting som noget jeg realistisk set kunne få til at passe ind i mit bugdet. For uanset hvor u-bloggerfash jeg lyder eller er, når jeg siger dette, så har jeg sgu ikke 1500 kroner til en Isabel Marant sweatshirt, ligemeget hvordan jeg vender og drejer det. Og det undrer mig lidt, for jeg arbejder sgu røven ud af bukserne hele tiden! Jeg har lige siddet og regnet ud, at jeg har brugt 189,- kroner indtil videre på kaffe og kage - i løbet af 6 dage. Hehe, det er vel nok svaret på min undren. Jeg synes bare, man snakker bedre over en kop kaffe. Hmm, sådan er det jo. Så konklusionen er, at jeg vil begynde at prøve at lave nogle flere bugdet-venlige polyvores for os der bruger alle vores hårdt tjente skejser på kalorier ;). Og nu vil jeg så tage cyklen ud til min kusine, hvor jeg sikkert bruger 40 kroner mere på kage og kaffe. I må have en dejlig søndag.
THE TIME GOES TOO FAST
Posted the 22th of January at 16:37
tumblrmoi
Her for tiden nyder jeg rigtig godt af mit eget selskab, og i dag er ingen undtagelse. Mit hår er også blevet langt - eller i hvert fald længere, og jeg svinger lidt i mellem, om jeg skal lade det vokse langt, eller om jeg skal tage et smut til frisøren og få klippet det. Hvad synes I, jeg skal? I er rigtig stille for tiden, har jeg gjort noget galt? Jeg skal love for, at tiden hurtigt får ben at gå på, så jeg beklager rigtig meget, hvis indlæggene ikke bliver så gennemførte, som jeg ellers gerne vil have dem til at være. I må have det dejligt, til vi ses igen.
I KEEP REPLAYING
Posted on 17th of January at 18:23


Denne her sang, der bare er pisse god! Den hedder "Rather Be" og er med Clean Bandit. Jeg kendte ikke til sangen eller bandet for den sags skyld, men hold da kegle den er fed! Gør jer selv den tjeneste, at lytte til den - you won't regret it! Ovenikøbet minder musikvideoen så meget om Thailand og dets inspirerende liv. Jeg savner Thailand. Forresten, så er det jo blevet fredag lig med weekend - god weekend de damer!
THOSE LABELS

Sille som vi alle kender som Sillewho, publicerede i tirsdags et meget lækkert og velskrevet indlæg omkring alle de dyre ting, vi alle går og drømmer om, og at det er så pisse svært at være selvsikker nok, til at hvile i sig sjæl, og hvad man selv godt kan lide. Da jeg netop havde læst den sidste sætning af indlægget, brugte jeg resten af min aften på at fundere over, hvorfor det er, at for eksempel Eames stole er så fandens populære? Ok, ok – jeg vil selv gerne eje en, og jeg synes, de er pisse lækre – men er det kun fordi, at de koster en stor sum penge? Eller fordi det ser bedre ud, når man poster et billede, hvor man sidder i en designerstol? Du skal ikke spørge mig, for jeg ved det ikke. Jeg vil hellere end gerne bruge penge på sådan en stol. Hvis jeg altså havde de penge. Jeg kunne dræbe for en Balenciaga City, både på grund af at den er pisselækker, men også følelsen af når man går i byen, og man ser folk anerkende ens hår, sko eller outfit. Det er en fantastisk følelse, der giver en lysten, til at købe endnu mere. En anden ting er, at uanset hvor meget jeg gerne vil bruge 10k på en taske, har jeg simpelthen ikke penge til det. Hvis det stod til mig, ville jeg lige nu, hellere købe ti basic-tees fra H&M end én fra Acne, eller T by AW. Selvom jeg ved, at jeg ville blive tyve gange mere glad for den ene. Hvis man prøver at tænke over, hvor mange penge man har brugt i H&M. Det er i hvert fald firecifret for størstedelen. Mange af de poser med nyt tøj, jeg har gået rundt om armen med, kan jeg ikke helt se i mit skab. For selvom at mærketøj er det dyreste, følger kvaliteten jo med – en striktrøje kan hurtigt blive dyr, hvis du vil have den i mere end én vinter. Den følelse af en striktrøje du trækker over hovedet, gang på gang – også selvom den var dyr – er lidt lækrere end en fra H&M, du fandt på tilbud til 120kr, som til gengæld ikke er så lækker efter to gange i vask.

Det her har nok set sådan lidt dobbeltmoralsk ud – men det er nok inderst inde fordi, jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal synes. Hvad betyder mærket i nakken for jer?